Princip for omklædning og bad i forbindelse med idrætsundervisningen
På Vestre Skole indgår omklædning og bad som en del af idrætsundervisningen.
Omklædning og bad i forbindelse med idrætsundervisningen har til formål at skabe gode vaner for personlig hygiejne, opnå et naturligt forhold til egen krop samt at lære at omgås hinanden med respekt for forskelligheder.
Gennem idrætsfaget skal eleverne udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal desuden opnå indsigt i og få erfaring med vilkår for sundhed og kropskultur.
I perioder med idræts udendørs, eller andre steder end på Vestre Skole kan idrætslærerne lave andre aftaler med de pågældende klasser.
Godkendt af skolebestyrelsen d. 7. februar 2022
Bo Hjorth Jensen
Formand