Vestre Skoles SFO værdier.
Vi arbejder med værdier som en del af det pædagogiske arbejde og det anses som en del af Frittens kultur. Vi bruger det som en del af det fælles udgangspunkt og tilgang til det daglige arbejde, personale, børn, forældre og andre interessenter i mellem.
På Vestre Skole og dermed også i Fritten, arbejder vi omkring vores 4 værdier:
Tryghed -> Vi vil gerne skabe et miljø hvor tingene er genkendelige for børnene og familierne. De møder noget personale som er tydelige i deres udmeldinger og som signalere, at her er der plads til alle. Når rammerne er tydelige, skaber det en høj grad af tryghed.
Samarbejde -> Vi vægter samarbejdet med forældrene højt. I dagligdagen er lærere og pædagoger afhængige af hinanden og vores forskellige kompetencer, og dette samarbejde bruger vi meget tid på at udvikle. På Vestre Skole er pædagogerne en del af undervisningen i samarbejde med det andet pædagogisk personale. Vi vægter at børnene lærer at samarbejde, både på tværs af årgange, kulturer, miljø osv.
Trivsel -> Trivsel er i højsædet, for hvis børnene ikke trives er det svært at udvikle både faglige og sociale kompetencer. Derfor er vi meget opmærksomme på det enkelte barns/gruppens trivsel. Både personalet og de andre børn har her et stort ansvar for, at alle er glade og trygge.
Anerkendelse -> Vi er en skole med mange forskellige nationaliteter og familier fra forskellige miljøer. Det er vores opgave at møde børnene og deres familier der hvor de er, og anerkende deres udgangspunkt og arbejde ud fra det. Med dette viser vi også børnene, at der skal være plads til alle og at forskellighed kan være en gevinst.