Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Klassekasser

Principper for oprettelse af klassekasser til fællesskabet

Forældreråd kan sammen med klassens øvrige forældre beslutte at oprette en klassekasse til fælles gavn for klassen. Forældrerådet varetager opgaven med at administrere klassekassen, men opgaven kan ud-delegeres til en forælder, der ikke sidder i forældrerådet. 

Formålet med klassekassen er at understøtte forældrerådets arbejde med sociale arrangementer i og omkring klassen, men kan også bruges som supplement til spil/legetøj til klassen, is/sodavand/oplevelser på ekskursioner og skolerejser eller lignende. 

Klassekassen dækker kun de områder, der er tilladt i følge folkeskoleloven og cirkulæret om ekskursioner og skolerejser. 

Der kan bl.a. samles penge ind til klassekassen på følgende måder: 

  • Forældrebetaling med et mindre beløb, som fastsættes af klassens forældre på årets forældremøde. 
  • Indtægter i forbindelse med salg af kaffe, kage, sodavand og lignende ved forældremøder samt elev- og forældrearrangementer
  • Indtægter fra klasseboder - I forbindelse med skolens forårskoncert har forældrerådet på 6. årgang mulighed for at arrangere en kaffe/kagebod, og i forbindelse med skolefesten har forældrerådet på 4. årgang mulighed for at arrangere en kaffe/kagebod

Klassekassen er solidarisk. Kan eller vil en elevs forældre ikke betale, har eleven stadig ret til at nyde godt af klassekassen på lige fod med andre elever

Elever kan ved fraflytning fra klassen ikke kræve sin indbetaling tilbage.

Revideret og godkendt af Vestre Skoles skolebestyrelse den 13. oktober 2022. 

På bestyrelsens vegne 
Jakob Finn Wiis Tønnesen
Forperson for Skolebestyrelsen